Troels har opfordret til indlæg på bloggen, så here goes...
I dette indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan vi alle - og dermed også organisationer som DGI - er alene med vores erkendelse af verden. Men måske er vi ikke helt alene, når det gælder menneskets online aktiviteter. Google er nemlig blevet en slags virtuel fælles hukommelse.
Vi mennesker er populært sagt alene. Hvilket selv sagt gør det til
fuldtidsarbejde for mange mennesker at opnå eller bevare sin status som
'Foreningernes foretrukne samarbejdspartner'. Aleneheden kan man tage livfag med på mange måder. Som oftest dyre måder. Det er noget med konsulenter og analyser og undersøgelser. Og det kan tilrettelægges og bruges, som en vis person læser biblen.
Op ad bakke.
Nu går året så på hæld. Det er betimeligt med evaluering og måske endda en tanke for det kommende år. Således osse i seriøse medier med ambitioner på sin branches vegne - som nu eksempelvis K-Forum.dk. Her tager man i denne uges udgave temperaturen på danskernes digitale samtale-emner i 2011. Værktøjet til denne fikse temperaturmåling leveres af Google - søgemaskinen der bruger af over 90 % af danskerne, når de påbegynder deres webfærd. Værktøjet hedder Google Søgeindsigt.
Lad os lave samme forsøg med DGI.
Først lidt at sammenligne med:
Søgetermen 'folketingsvalg' opnåede i september en søgevolumen på 100, men for hele året kun 6.
Søgetermen 'fattigdom' gav 31 på det tidspunkt da folketingets ideologer tog en runde på det emne.
Søgetermen 'DIF' opnår en søgevolumen på 15.
Den regionale søgeinteresse er størst i Vestsjælland.
Søgetermen 'DGI' opnår en søgevolumen på 73.
Den regionale søgeinteresse er størst i Vestjylland.
Find selv på flere søgetermer og se vækst i søgning og se relaterede søgetermer.
NB: Google normaliserer tallene, hvilket betyder at der ikke er tale om tal for den præcise søgevolume, altså antal søgninger.
Hvad skal jeg bruge det til?
Det er op til dig. Tallene siger måske mest, når de sammenlignes indbyrdes.
Google Søgeindsigt er et næsten dagligt værktøj i webteam til at validere ideer til søgeord til søgemaskineoptimering og adwords-kampagner. Der er jo ingen grund til at smide dyr medarbejdertid og annoncekroner efter søgeord, som folk ikke bruger!
Men hvad siger du? Hvad kan værktøjet bruges til? Er det mest til sofa-drømmerier eller kan det spille en rolle i vores arbejde her i DGI? Hvis jeg skulle udvikle og navngive services til danskerne, ville jeg
helt sikkert skele voldsomt til deres søgeadfærd, som den billige
mulighed det er for at se danskeren over skulderen. Men det er jo en holdning :-)
Godt nytår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar