Produkter er samtale

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/produkter-er-samtaler

Kan man definere foreninger som mennesker der taler sammen?

UDFORDRING til IT

Har for første gang (øv) kigget surfet på blogindlæg og glædeligt overrasket over dybde, hyppighed og information. Of course, også seneste om værdier, vision og mission, som jeg glæder mig til at svare på.

Indtil da, skal der arbejdes (:-), og har en specifik udfordring til Elisabeth, evt. Per og andre omkring samspillet mellem Facebook og et site. Underground lancerer en ny aktivitet til april, som er særligt baseret på video og til dels også foto. (Der er tale om panna - 1vs1 fodbold på lille bane, med mange highlights som fylder en skærm flot og varer 10-20 sekunder. Perfekt til online). En kombination af Facebook og Youtube er perfekt til dette, så det satser vi på.

Som en ekstra ting, overvejer vi et site, som kan bakke Facebook op. Dog, vil det ikke give mening både at vedligeholde en ekstra Facebook-side og et ekstra site. Udfordringen går derfor på, hvorvidt det er muligt at trække visse informationer fra Facebook og over til et almindeligt site. Og i hvilken indpakning, man kan få informationerne. Vi er i tvivl om to ting, som vi meeeeget gerne vil vide mere om:

1. Kan man få info fra Facebooks "Begivenheder" og lægge dem automatisk ind i en kalder på et site?

2. Kan man få dels de fotos, og dels de videoer som lægges på Facebook til at lægge sig på et site. Hvis så, får man så billederne/videoerne, så de frit kan håndteres, f.eks. lægges til at streame, lægges i en billedrulle e.lign.

Netop disse muligheder er afgørende for vores beslutning, da det hurtigt bliver et fuldtidsarbejde at lave online-kommunikation. SIG MEGET GERNE til, hvis det giver mening, der skal yderligere spørgsmål afklares e.lign.!!! Og hører gerne alle input.

Bedste hilsner,

Frederik

Fælles fundament for DGI Lab

DGI Lab – et fundament for det videre arbejde…

1. Intro

DGI Lab gik i luften 1. november 2012. Baggrunden for etablering af DGI Lab er, at DGI´s projektarbejde er vokset markant i 2000´erne. Projekterne medvirker til at finde nye veje, skabe nye tilbud, markere strategiske mærkesager, finde nye partnere og markere DGI i omverden. Projekterne viser således vej til DGIs fremtid.

Etableringen af DGI Lab er en understregning af DGIs ambitioner om at forstærke DGIs projektarbejde yderligere. Afdelingen er skabt for at sikre et bedre fundament for udvikling og gennemførsel af DGIs projekter. Afdelingen skal sikre at DGI kan handle hurtigt på nye trends og vi skal sikre en koordineret sammentænkning mellem idrætsaktiviteter, IT-løsninger og facilitetsudvikling.

De første hektiske måneder er nu gennemført. De fleste medarbejdere kører videre med kendte opgaver, mens andre medarbejdere har fået nye opgaver. De første måneder er gået med at finde afdelingens organisatoriske rammer, det vil sige få styr på ansættelsesforhold, arbejdsopgaver og formelle forhold. Det er superdejligt at konstatere, at alle har udvist stort overskud og positive miner i forhold til at være en del af DGI Lab – og samtidig er der arbejdet ihærdigt videre med de respektive arbejdsopgaver. Nu er det tid til at rette fokus mod ”det fælles” og skabe et stærkere fundament for den samlede afdeling!

Det vil vi gøre i de kommende måneder på afdelingsmøder og på et internat i slutningen af april måned.

2. Udfordring: Hvad mener du?

Frem for at vente til næste afdelingsmøde i marts måned, så kickstartes processen omkring formuleringen af det fælles grundlag nu!

Det sker ved at jeg spiller ud med formuleringer af mission og vision for DGI Lab….Så vil jeg udfordre alle til at skrive og debattere med frem mod afdelingsmødet den 6. marts, hvor vi tager en fælles behandling. Derefter arbejder vi videre med formulering af de fælles værdier som skal være grundlaget for dagligdagen og kulturen i DGI Lab. Og vi arbejdere videre med konkretisering af afdelingens fælles mål.

Mit udspil er kortfattet. Jeg vil bede jer smage på formuleringerne og give jer til kende i forhold til om I kan genkende DGI Lab. Om formuleringerne danner konkrete billeder for jer. Tag det som en udfordring på vej mod næste afdelingsmøde….

3. DGI Lab – Et fælles fundament

Mission for DGI Lab

DGI Lab vil sikre fortsat vækst, udvikling, udbredelse og synliggørelse af DGIs projektarbejde og særlige strategiske indsatser.

Vision for DGI Lab

DGI Lab skal være den enhed i den danske idrætssektor, som mest målrettet og mest kompetent gennemfører og understøtter projekter i idrætsverden.

Værdier

DGI Labs arbejde hviler på DGI´s overordnede værdigrundlag, der rummer to grundlæggende værdier: Humanistisk menneskesyn og demokratisk medleven. Som det videre fremgår af DGI´s personalepolitik skal indsatsen i DGI være baseret på:

·         Engagement – frivillige og medarbejdere i DGI er initiativrige, motiverede  og  entusiastiske, og føler sig forpligtede over for DGI’s idégrundlag.

·         Råderum og færdigheder – frivillige  og medarbejdere i DGI er kompetente  og ansvarlige, og har frihed til at agere inden for vide rammer.

·         Fornuft – frivillige og medarbejdere i DGI er i stand til at handle fleksibelt og relevant i forhold til de udfordringer, de  møder.

·         Kreativitet - frivillige og medarbejdere i DGI tænker og handler innovativt og proaktivt, og er i stand til at omsætte visioner til resultater.

(På baggrund af disse overordnede formuleringer skal vi arbejde med at udvikle og formulere et værdisæt for DGI Lab… Begynd gerne dine overvejelser om, hvilke værdier der er vigtigst!)

4. Tid

Udviklingen af DGI Lab og det fælles fundament sker fortløbende og samtidig med at vi fortsætter med at levere resultater indenfor de specifikke arbejdsområder afdelingen rummer. Alligevel vil der i de kommende år blive arbejdet med et forskelligt fokus for DGI Lab. Overskrifterne kommer her:

Fase 1: Fokus på den enkelte medarbejders forhold (November 2011-marts 2012)

Afdelingen etableres og en række konkrete, strukturelle og organisatoriske forhold afklares og ordnes. Gælder eksempelvis kontrakter, opgaver og ansvarsfordeling.

Fase 2: Fokus på afdelingen (marts 2012-august 2012)

Der sættes på fokus på det ”fælles” i afdelingen. Der arbejdes med definition af mål for afdelingen, værdier i afdelingen, selvforståelsen i afdelingen. Endvidere arbejdes på de kollegiale koblinger mellem grupper af medarbejdere.

Fase 3: Fokus på prioriteringer (August 2012-december 2012)

Der fokuseres på strategi som ”arbejdsform”. Den enkelte medarbejder og afdelingen arbejder med prioriteringer.

Fase 4. Fokus på DGI Lab i omverden (December 2012-juni 2013)

DGI Lab skal manifesteres i ”hele DGI”. Der sættes særligt fokus på hvordan DGI Lab anvendes, opfattes og involveres i DGIs øvrige afdelinger.

Deling af IT-systemer

Samarbejde er en god ting... Derfor har der i tidens løb været mange forsøg på at samarbejde om udnyttelse af de - oftest dyre - IT-systemer i DGI.

Forudsætningen for at et samarbejde kan lykkes, er at parterne "arbejder på samme måde".
Et IT-system afspejler jo de daglige arbejdsrutiner og opgaver, så 2 partnere, der har de samme arbejdsrutiner og regler, kan få meget ud af at samarbejde og benytte de samme systemer.
Hvis man derimod arbejder meget forskelligt, skal et fælles system have indbygget en masse undtagelser og valg, der gør at systemet fungerer forskelligt i forskellige situationer.

DGI har fra starten i 1992 valgt at være fælles om rigtigt meget på det administrative område - på tværs af landsdelene. Det gælder kursusstruktur, organisatorisk opbygning, fælles kontoplan, fælles IT-struktur og meget andet. Det har været en kæmpefordel for DGI at det er lykkedes, så vi i dag har IT-systemer som ikke indholder regler om forskellige arbejdsrutiner i de forskellige landsdele.
Vi har kun 1 MIMER, 1 onlinetilmelding,1 regnskabssystem osv. som alle landsdele + landsorganisationen benytter.
Måling af aktivitet og resultater er så nemt at andre organisationer er grønne af misundelse :-)

Moderne "standard IT-systemer" er i dag meget billige og indholder en masse standard-faciliteter.
Det nyder vi godt af i DGI når vi vælger at organisere en stadig større del af vores administration på samme måde som virksomheder og andre organisationer.

Vi har i årenes løb talt om samarbejde og fælles IT-systemer med både DDS, DIF, DFIF, Foreningsfitness, SdU, Karpenhøj og flere andre partnere.
Det har aldrig været nemt at få til at lykkes - og det giver heller ikke altid den synergi eller de besparelser, man forventer...

Denne oversigt viser hvorfor:

Det koster kun 20% af prisen at opnå 80% af de ønskede faciliteter.
Til gengæld kan det være rigtigt dyrt at få udviklet de ting, der adskiller 2 partnere, som ikke er helt ens.

Derfor er det utroligt vigtigt at vi ikke lader os forblænde af at der er så mange ting, der er ens.
Det, der virkelig betyder noget, er hvor meget, der er forskelligt.

Salget af "smart-devices" eksploderer.

Det er nok gået op for de fleste at den teknologiske udvikling går hurtig.
Ofte må man tænke "Det kan umuligt fortsætte med den hastighed". Men det gør det jo... :-)

Bill Gates udtalte for få år siden:
"Den udvikling vi har set med Internettet de sidste 10 år er intet mod det vi vil se de næste 10 år".
Og han fik ret. Masser af visioner fra 70-ernes science fiction film er blevet til virkelighed med små, billige enheder med masser af datakraft. De kan både kommunikere, vise levende billeder og behandle store datamængder fra servere på den anden side af kloden...

Denne figur viser hvor mange af de nye, billige enheder, der sælges for tiden... op mod 1 milliard enheder om året. Det går vildt hurtigt og det vil fortsætte...

Synlighed på nettet - med todo liste :-)

Anbefales værdig læsning for alle, der interesserer sig for DGIs online branding på helt overordnet niveau.

Disse slides fra KLEAN gennemgår på fin vis de elemener, man bør tage ind i sine strategiske overvejelser.

Og så vil jeg da gerne specifikt henlede opmærksomheden på slide 65 til slut. :-)

Synlighed på nettet

View more presentations from Andreas Johannsen

Administrativ placering af projekter

HB er netop blevet orienteret om hvilke principper, der lægges til gruind, når vi på landsplan skal placeres projekter i enten DGI idræt og motion eller DGI Lab. Følgende parametre er gældende.

Parametre for administrativ placering af projekter

Følgende parametre er bestemmende for om et projekt administrativt forankres i DGI Lab eller DGI idræt og motion.

1.       Strategisk betydning for DGI. Er der tale om et ”idrætsspecifikt” projekt (DGI Idræt og motion) eller et projekt af overordnet strategisk betydning (DGI Lab)?

2.       Størrelse. Er der tale om et mindre projekt (DGI idræt og motion) eller et stort projekt (DGI Lab)?

3.       Finansiering. Er der tale om midler fra idrætternes budgetter (DGI Idræt og motion)eller fra strategimidler og særlige DGI-budgetposter (DGI Lab)?

4.       Politisk forankring. Er projektet forankret i HB (DGI Lab) eller idrætter (DGI Idræt og motion)?

For hver enkelt projekt foretages en vurdering af ovenstående parametre. For hvert parameter kan et projekt være placeret på et kontinuum mellem DGI Lab og DGI idræt og motion.

Konkretisering og eksempler

Ovenstående parametre fører til følgende niveauer for administrativ placering af projekter.

1.       Projekt er forankret i DGI Lab. Projektleder placeret i DGI Lab med direkte reference til chef for DGI Lab. (Vorespuls.dk)

2.       Projekt forankret i DGI Idræt og Motion. Projektleder placeret i DGI idræt og motion med direkte reference til chef for DGI idræt og motion (Sundhed og fitness)

3.       Projekt forankret i DGI Lab. Projektleder placeret i landsdelsforening. (IdrætPlus)

4.       Projekt forankret i DGI Lab. Projektleder placeret i Idræt og Motion. (Trænerguide)

Projekt forankret i DGI Lab og DGI Idræt og Motion. Projektleder placeret i DGI lab med reference til chef for DGI Lab. Projektmedarbejdere placeret i landsdelsforeninger med ansættelsesmæssig reference til idrætschefer. Projektkoordinering med idrætsspecifikke kerneydelser varetages af medarbejder i DGI idræt og motion (”Svømmesatsningen”)

Udfordring til LAB'ere

Udfordring

Så er der brug for gode LAB-ideer til, hvordan vi kan designe en engelsksproget webportal målrettet højtuddannede arbejdskraftindvandrere.

Tanken er, at webportalen skal invitere de nytilkomne ind i foreningslivets muligheder. Men hvordan sikrer vi det? Hvad skal der til for, at den bliver dynamisk og relevant for målgruppen? Og hvilke muligheder har vi?

Det er en idéskitse, der er brug for, og det er ikke sikkert at webportalen bliver sat i værk. Men byd endelig ind med jeres tanker og ideer - stort som småt.  

Krav

Webportalen skal som minimum:

• Synliggøre forenings-, fritids- og kulturlivets tilbud i lokalområdet
• Fungere som et dynamisk match-redskab, hvor lokale velkomstagenter og nytilkomne kan etablere personlig kontakt.

Baggrund

Højtuddannede arbejdskraftindvandrere og udenlandske studerende udgør et stort potentiale og en vækstressource for fremtidens Danmark, hvorfor der er behov for en nationalt dækkende og systematiseret modtagelse af disse målgrupper. Danmark skal brandes som et åbent og imødekommende land, der har en struktureret ”social velkomst” til målgruppen. Idrætsverdenen og civilsamfundet repræsenterer en vigtig og aktiv medspiller i forhold til en sådan dagsorden. Via webportalen skal DGI derfor kommunikere muligheden for en lokal velkomst og inklusion i en social og aktiv fritid for både de nytilkomne og deres familie.

Touchpoints og brugerscenarier

Dette indlæg handler om, hvordan man i sin kravspecifikation til websites kan indtænke touchpoints og brugerscenarier som en måde at holde retning uden at medarbejderne går død i detaljer.


Måske kender du allerede fornemmelsen af at skulle balancere mellem ledelsens forventninger om succes og webudviklernes sorte snak? Du kender produktet eller ydelsen, og marketingplanen ligge klar sammen med tidsplanen, men gisp; det der web skal vi også have koblet på.

Under en blanding af tidspres og irritation og deraf manglende tid og evne til at tænke sig ordentligt om ender det så med en Lilly-model; same procedure as every year, James....

En måde at takle udfordringerne kan være at tænke i touchpoints, eller på dansk: kontaktpunkter. Google søgning på "touch points marketing". Hvornår er dine interessenter i kontakt med det produkt eller den ydelse, du skal have ud over rampen? Spørgsmålet kan også være, hvordan interessentens online adfærd blander sig med hans adfærd i andre sammenhænge. Måske giver det slet ikke mening at tænke hans adfærd som en lang uafbrudt strøm af handlinger på et website. Måske  er hans handlinger resultatet af først noget snak med en kammerat, han stoler på. Så noget google-aktivitet. Så et opkald til et DGI-kontor og til sidst en beslutning om at købe eller engagere sig på anden vis.

Mit bud er at ovenstående ofte er virkelighed. Og hvor var det så lige, at DGIs websites kom ind i forløbet?

Det kan din projektgruppe hjælpe med at afklare, og når I er igang, så overvej at gentage tankeeksperimentet på selve websitet. Hvilke touchpoints eller klik vil være det optimale der? Lav brugerscenarierne sammen i projektgruppen. Så er det mit bud, at det bliver langt sjovere at udvikle webløsninger. Og I vil kunne forklare ledelsen hvorfor navigationen er endt som den er.

Hvad mener du er et realistisk forløb af touchpoints for en foreningsleder i Danmark, der fx. mangler nogle frivillige og har brug for DGIs værktøjer? Indlægget er også bragt på min blog. Dine kommentarer vises kun her.

DGI får brohoved i København

HB besluttede i går, at DGIs landskontor skal etablere et brohoved i København. Det sker for at forbedre den idrætspolitiske kommunikation samt forbedre mulighederne for fundraising og synliggørelse af DGIs mange projekter.
Rent praktisk tilknyttes Jakob Juhl Pedersen og Charlotte Bach Thomassen DGIs landskontor i en tidsbegrænset periode.

På projektområdet skal Charlotte bidrage til DGI Labs arbejde med projekter. Det vil sige skabe og forbedre kontakter i ministerier, styrelser og fonde som er relevante i forhold til at finansiere DGIs projekter. Målet er at opnå endnu bedre finansiering af fremtidig projekter samt sikre synlighed omkring DGIs samlede projektportefølje.

Charlotte er pt på barsel, men forventes at medvirke i DGI Lab fra 1. marts 2012.