mandag den 20. februar 2012

Deling af IT-systemer

Samarbejde er en god ting... Derfor har der i tidens løb været mange forsøg på at samarbejde om udnyttelse af de - oftest dyre - IT-systemer i DGI.

Forudsætningen for at et samarbejde kan lykkes, er at parterne "arbejder på samme måde".
Et IT-system afspejler jo de daglige arbejdsrutiner og opgaver, så 2 partnere, der har de samme arbejdsrutiner og regler, kan få meget ud af at samarbejde og benytte de samme systemer.
Hvis man derimod arbejder meget forskelligt, skal et fælles system have indbygget en masse undtagelser og valg, der gør at systemet fungerer forskelligt i forskellige situationer.

DGI har fra starten i 1992 valgt at være fælles om rigtigt meget på det administrative område - på tværs af landsdelene. Det gælder kursusstruktur, organisatorisk opbygning, fælles kontoplan, fælles IT-struktur og meget andet. Det har været en kæmpefordel for DGI at det er lykkedes, så vi i dag har IT-systemer som ikke indholder regler om forskellige arbejdsrutiner i de forskellige landsdele.
Vi har kun 1 MIMER, 1 onlinetilmelding,1 regnskabssystem osv. som alle landsdele + landsorganisationen benytter.
Måling af aktivitet og resultater er så nemt at andre organisationer er grønne af misundelse :-)

Moderne "standard IT-systemer" er i dag meget billige og indholder en masse standard-faciliteter.
Det nyder vi godt af i DGI når vi vælger at organisere en stadig større del af vores administration på samme måde som virksomheder og andre organisationer.

Vi har i årenes løb talt om samarbejde og fælles IT-systemer med både DDS, DIF, DFIF, Foreningsfitness, SdU, Karpenhøj og flere andre partnere.
Det har aldrig været nemt at få til at lykkes - og det giver heller ikke altid den synergi eller de besparelser, man forventer...

Denne oversigt viser hvorfor:


Det koster kun 20% af prisen at opnå 80% af de ønskede faciliteter.
Til gengæld kan det være rigtigt dyrt at få udviklet de ting, der adskiller 2 partnere, som ikke er helt ens.

Derfor er det utroligt vigtigt at vi ikke lader os forblænde af at der er så mange ting, der er ens.
Det, der virkelig betyder noget, er hvor meget, der er forskelligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar