tirsdag den 6. marts 2012

Gaveordning

På dagens afdelingsmøde nåede vi ikke at drøfte gaveordning. Her er oplægget - giv jeres mening til kende:

Der er pt forskellige gaveordninger.
1. Personaleforeningen sørger for en gave ved de runde hjørner
2. I DGI IT er der en aftale om at give en ekstragave med frivillig mulighed for betaling af 50 kr.
3. I den tidligere idrætsafdeling var der en aftale om at give en ekstragave med frivillig mulighed for betaling af 20 kr.

Jeg finder det relevant at lave en fælles aftale. Med afdelingens størrelse og geografiske udbredelse in mente vil jeg foreslå at vi enten afvikler den særskilte gaveordning og lader personaleforeningen håndtere det. Eller giver et beskedent beløb i forbindelse med gaveanledninger!

Hvad siger I?

6 kommentarer:

  1. Holder på det sidste - at personaleforeningen sørger for gaver ved særlige lejligheder fra hele afdelingen - og at det skal være helt OK, at folk selv tager initiativ til en ekstra-gave fra kollegaer i afdelingen udfra et beløb, der lægger fast.

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig med Kristian.
    Der kan være lejligheder, hvor gaveordningen ikke dækker og jeg vil gerne have muligheden for at give en lille ekstra ting til mine nærmeste kollegaer :-).
    Beløbet kr. 20 er efter min mening fint, det giver penge til en god gave. Og så er det fint, at det frivilligt at være med i ekstraindsamlingen.

    SvarSlet
  3. Kan i den grad støtte Kristian og Monas kommentarer. Beløbsmæssigt støtter jeg op om Monas forslag om 20 kr.
    Dejlig aften.
    kh Winni

    SvarSlet
  4. Personaleforeningens gaveordning blev oprindeligt etableret for at erstatte de "almindelige indsamlinger". Det var bla. for at gøre det nemmere at administrere og for at sikre at alle blev husket. Med tiden er de almindelige indsamlinger igen blevet udbredt så derfor har vi reelt flere ordninger. Er det hensigstsmæssigt?

    PS: Personaleforeningens gaveordning blev etableret for længe, længe siden, på det daværende DDGU kontor i Vejle. Denne ordning, sammen med Lotto, brød m.v., var en af grundene til at vi for nogle år siden dannede en egentlig personaleforening i DGI.

    SvarSlet
  5. jeg støtter også op om det som Kristian siger men, det med de 20 kr burde have ikke noget at sige. Den gruppe der finder sammen om at give en ekstra gave er jo dem der bestemmer hvor meget de vil give per person. Jeg mener ikke at der skal være regler for at man kun må give for 20 kr det skal være op til dem der finder sammen.

    SvarSlet
  6. Jeg synes personaleforeningens gaveordning er OK - og at det er muligt at indsamle særskilt i afdelingen = give alle i afdelingen muligheden og lade det være helt frit om man vil bidrage. Synes personligt at 25 kr. vil være en passende lille opjustering og at det vil være godt, hvis vi kan blive enige om et sådant beløb, så det ikke hver gang skal være til debat.

    PS! Peder - hvad er din egen holdning til gaveordning?

    SvarSlet