tirsdag den 24. januar 2012

Vidensdeling

Kommunikation er en af forudsætningerne for at vidensdeling og læring kan finde sted.
I dag debatterede vi på DGI Lab afdelingsmødet, hvordan vi bedst muligt kan bringe hinandens kompetencer i spil, hvordan vil vi kommunikere omkring vores arbejde for at involvere hinanden og finde en synergi ved hinandens kompetencer. 
En væsentlig dialog som ikke blot er afgørende for DGI Lab, men hele DGI.

Med Mimer 4 og grupperum forsøger vi i samme system, at understøtter flest mulig af vore arbejdsprocesser, herunder også samarbejde og vidensdeling. 
Det gør vi ud fra en betragtning om, at det som bruger er bedst og nemmest at arbejde med færrest mulig systemer.
Vi prøver at abstrahere fra systemer og i stedet afdække de behov og processer, der skal understøttes. Derefter at gøre nogle systemer, som samler flest funktioner og kan integreres i vort arbejde som "naturlige".

Ser vi på mikroblogging (Yammer, Twitter), så er min antagelse, at de arbejdsmæssigt har en vidensfastholdende og dermed også vidensdelende funktion. Hvis denne antagelse holder ved en analyse og værdibetragtning, så skal vi sørge for at det bliver en integreret funktion i grupperum - og ikke et ekstra system og en kommunikationskanal, som vi skal huske at anvende og lytte på.

Indtil vi har kondenseret og samlet mest mulig funktionalitet i den nye værktøjskasse, så tænker jeg at vi kan tage et kig og en dialog om kommunikationskanaler og deres anvendelse - her mit bud:

  • F2F (face-to-face): Når det er vigtigt også at pleje eller opbygge relation. Giver desuden via stemme og kropssprog nuancer og facetter som på andre kanaler ikke er muligt.
  • V2V (voice-to-voice): Når F2F er ikke muligt, og vi vil snakke om noget, hvor intonation kan være væsentlig.
  • Voice Mail (telefonsvarer): Personlig anvender jeg den aldrig. Min mobils voice mail henviser til at sende mig en mail.
  • Email: Når jeg vil sende et målrettet, asynkron budskab og give dig tid til at tænke over det, bearbejde det og giv mig din feedback. Anvendes også til målrettet vidensspredning - jeg vælger publikum, hvilket kan mindske virkningsgraden, men rigtig doseret er effektivt.
  • Blog: Når jeg vil dele mine længerevarende tanker med et publikum, der har valgt at lytte til mine tanker. Bloggen giver mulighed for refleksion og interaktion gennem kommentarer.
  • IM (instant messagning via Lync): Når jeg vil sende et målrettet, synkron budskab og aktualiteten af ​​dit svar er mere vigtigt end dybden af ​​dit svar.
  • Gruppechat (Lync): Når 3 eller flere af os skal have en realtids diskussion om et emne.
  • Telefonmøder: Samme som gruppechat blot på anden teknologi
  • Online møder med billed (Lync): Det nærmest vi når F2F. Billigere særligt ved geografiske adskilte enheder og samarbejder.
  • Mikroblogging (Yammer): Til interne (kun DGI)  korte "opdateringer", tanker og kommentarer, som deles med et publikum der har valgt at lytte. Mere uformel end blog.  
  • Mikroblogging (Twitter): Som Yammer blot i offentlig regi - hele verden kan lytte med
  • SMS: Realtids kommunikation og tidsfølsomme beskeder - afsender og modtager har normalt en kontrakt om hurtig svar 
  • Facebook, Linkedin ...... og sikkert mange andre. 
Hvad tænker du om de mange kommunikationskanaler?
Hvordan får vi mest, bedst og billigst vidensdeling med de forskellige muligheder?

2 kommentarer:

  1. Kommunikation er en kompleks størrelse, der er mange niveauer og behov, hvilket så sandelig også afspejles i din liste ovenfor. Jeg tænker dog ikke at antallet af kanaler i sig selv er et problem - hvis bare modtager og afsender er indforstået og tilgængelige i den aktuelle form og kanal. Jeg tror ikke at antallet af kanaler bliver mindre - tværtimod. Og så er det også mere og mere sådan, at man bruger det værktøj, der bedst og smartest understøtter dit arbejde.

    Det er en nobel tanke, at have et one-size-fits-all system, der kan bruges til alt. Jeg tror bare hverken at det er den bedste - eller billigste løsning.
    Der er så mange platforme derude (Facebook, Yammer, SocialText, Tumblr.). Kendetegnende for dem alle - de er mere eller mindre gratis! Der udvikles konstant på dem, da de er i et felt med stor konkurrence.

    En klog mand sagde engang til mig - “lad være med at bruge tid på at udvikle noget, der allerede er lavet.”:)

    Ser man på web og markedsføring i dag, er tendensen at servicere målgruppen på den platform målgruppen nu en gang er på. F.eks. vil vi ift. L2013 vise indhold omkring billetter, program osv. på både Facebook og på www.l2013.dk.

    Det er vores opgave at finde ud af, hvordan vi bedst understøtter den distribuerede arbejdsplads (også på kommunikationsplatforme) ift. vidensindsamling. Men også op til den enkelte at sørge for at gøre sin viden tilgængelig ift. relevans og organisationens retningslinier.

    /Per

    SvarSlet
  2. Jeg tolker sætningen "Ser man på web og markedsføring i dag, er tendensen at servicere målgruppen på den platform målgruppen nu en gang er på" som en indirekte kærlighedserklæring til at bygge sociale værktøjer ind i Grupperum og de ansattes DGI Skrivebord - da det er her, målgruppen jo befinder sig... Alle ansatte vil have et DGI skrivebord, alle ansatte vil være medlem af et eller flere grupperum, når vi når til sommeren 2012. Det handler i min optik om i løbet af foråret og sommeret at få tændt for de basale sociale værktøjer i Grupperum, som en stor del af de ansatte kender og kan bruge uden videre (rating, kommentering, "Jeg kan lide det" osv.) - hvor svært kan det være?

    SvarSlet